Leipzig Strygekvartet, som blev stiftet i 1988, er i dag kendt som en af de meget spændende strygekvartetter på den internationale kammermusik scene – og en strygekvartet i fortsat udvikling. Anmelderne har mange lovord til kvartetten – f.eks. beskrev avisen "Neue Zürcher Zeitung" ensemblet som "en af de mest fremstående og mest alsidige kvartetter i vores tid "og i 2002" skrev The New York Times " hvis der er en Leipzig lyd, så er den her! " Three of its members were first chairs in the famous Gewandhaus Orchestra of Leipzig. Tre af medlemmerne har siddet på solopladserne i det berømte Gewandhaus Orkester i Leipzig.

Kvartettens repertoireliste er utroligt omfattende og på mange måder respektindgydende – de spiller f.eks. en Schubert-serie med 5 – 6 koncerter indeholdende al Schuberts musik for strygekvartet og strygekvintet og en tilsvarende Beethoven serie, og så har de samtidig været igennem stort set hele den ny musiks kvartetrepertoire. I det hele taget arbejder Leipzig Strygekvartet med at sammensætte programmer og projekter, der giver indholdet ’en kant’ – og som giver os som tilhørere muligheder for at høre det kendte på en ny måde – og det ukendte i en sammenhæng som giver mening.

Musikken

Franz Schubert: strygekvartet i a-mol, ’Rosamunde’, D. 804, op. 29
I Allegro ma non troppo, II Andante, III Menuetto – Allegretto – Trio, IV Allegro moderato

Kvartetten er fuld af melodik og citater fra flere af Schuberts lieder. Men det er den langsomme andensats, der har givet kvartetten titlen ’Rosamunde’, fordi Schubert her bruger et tema fra scenemusikken til et teaterstykke med denne titel. Rosamunde-temaet er et tema, som Schubert åbenbart selv var ret begejstret for eftersom han udover som her i kvartetten også brugte det som tema for nogle klavervariationer.

Leoš Janáček: Strygekvartet nr. 2 - 'Intime breve'
I Andante, II Adagio, III Moderato, IV Allegro

Janáček har sammen med Dvořák og Smetana fasttømret Tjekkiets ry som et meget væsentligt centraleuropæisk musikland. Folkemusikken har for dem alle betydet en musikalsk identitet og ’klangbund’, men samtidig har de alle med dette udgangspunkt anvist forskellige udviklingsretninger.

Felix Mendelssohn: Strygekvartet nr. 5, Es-dur, op. 44 nr. 3
I Allegro vivace, II Scherzo: Assai leggiero vivace, III Adagio non troppo, IV Molto allegro con fuoco

Felix Mendelssohn var et musikalsk vidunderbarn – lidt i stil med Mozart - både som musiker og komponist. Og så havde han det held at have forældre der forstod at påskønne dette talent og give det plads til udvikling, og som i øvrigt var så velstående, at der lejlighedsvis kunne bestilles et orkester til en større familiefest, så Felix kunne høre rent fysisk, hvad det var han komponerede.

Så da han 16 år gammel komponerede strygekvartetten i Es-dur var han allerede en erfaren komponist med adskillige værker i bagagen – bl.a. 12 symfonier for strygere, en enkelt symfoni for fuldt symfoniorkester, talrige klaverstykker og orgelmusik. Det internationale miljø, som Mendelssohn befandt sig i via sine talrige rejser og studieophold rundt omkring i Europa understreges af, at kvartetten blev dedikeret til den svenske kronprins.

I aftenens koncert med Leipzig Kvartetten er der også nogle andre linjer der krydses med centrum i Leipzig: Mendelssohn var i en årrække chefdirigent for Leipzigs berømte Gewandhaus Orkester, som Leipzig kvartettens medlemmer har spillet i – godt nok en del år senere, naturligvis. Og i Leipzig grundlagde Mendelssohn Leipzig Konservatoriet, som blev en vigtig europæisk musikinstitution. Mendelssohn var også manden der skabte fornyet interesse for Schuberts musik, bl.a. da han – via Schumann, som havde fundet manuskriptet – fik tilsendt Schuberts 9. symfoni, og straks satte den på koncertprogrammet og foretog uropførelsen i 1839 – mere end ti år efter Schuberts død.