Beethoven var 48 år gammel og for længst døv, da han i 1818 begyndte på en messe til vennen ærkehertug Rudolphs indsættelse som ærkebiskop i 1819. Men Beethoven nåede hverken helt eller halvt at gøre sig færdig. Missa solemnis stillede ham over for kompositoriske problemer af hidtil ukendt omfang, og det blev en kamp, som ikke lod sig kæmpe til ende inden for den fastsatte tidsfrist. Først den 19. marts 1823 kunne Beethoven overrække ærkebiskoppen en kopi af partituret - 3 år efter indsættelsesdagen. Uropførelsen fandt sted i St. Petersborg i 1824, men Beethoven var for afkræftet til den lange rejse, og da messen omsider blev opført i Wien 1845, havde Beethoven været død i 18 år.

Missa solemnis er et af Beethovens smukkeste og mest gribende værker. Som en art ”lægprædikant” fortolker han teksten medrivende og dramatisk. Den første sats skal spilles ”Mit Andacht”, og for yderligere at understrege værkets karakter tilføjer han: ”Von Herzen - Möge es zu Herzen gehen.” (Fra hjertet - måtte det gå til hjertet). Messen er skrevet for 4 solister, kor og stort symfoniorkester. I overensstemmelse med den katolske messe er værket opdelt i 5 satser: Kyrie - Gloria - Credo - Sanctus - Agnus Dei. Og ligeledes efter katolsk tradition indgår ”det hellige 3-tal”, der symboliserer Treenigheden: Fader, Søn og Helligånd, på afgørende måde i værket. Beethoven gør 3-tallet til et bærende princip, eksempelvis er alle 5 satser delt i 3 store dele.