Tirsdag 19. august Kl. 19.30 Koncert i Guldaldersalen, Hotel Prindsen 

Billetter købes ved indgangen, ved at følge denne vejledning eller via  BILLETnet

Andreas Brantelid, cello
Marianna Shirinyan, klaver

Manuel de Falla: 7 spanske folkesange (1914)
(1876-1946) 

Gabriel Faure: Cellosonate nr. 2 i g-mol opus 117 (1921)
(1845-1924) 

Pause

Franz Schubert: Impromptus op. 90 D 899 (1827)
(1797-1828) 

Cesar Franck: Cellosonate i A-dur (1886)
(1822-1890) 

Andreas Brantelid er 21 år og har spillet cello i de 17. Han har for længst slået sit navn fast som sin generations største strygertalent og vinder stort set alle de konkurrencer han deltager i. Han er udnævnt til ”Rising Star” i 2008 af Foreningen af Europæiske Koncertsale.
Marianna Shirinyan begyndte at spille klaver som 7-årig i Armenien, studerede i Hamburg fra hun var 19 og afsluttede i 2007 sine kammermusikstudier i Lübeck. I 2006 vandt hun ikke mindre end 5 (!) priser ved den prestigefyldte ARD Musikkonkurrence i München. Siden 2003 er hun ansat i Esbjerg Ensemble som pianist.

Manuel de Falla fødtes i Cadiz. Fra de sene 1890´ere studerede han i Madrid hvor hans lærer Felipe Pedrell vakte hans interesse for folkemusik. De syv spanske folkesange er oprindeligt for sang og klaver, men høres ofte som her i instrumentale udgaver.

Gabriel Faurés 2. cellosonate blev til på basis af et bestillingsværk for harmoniorkester. Fauré bearbejdede denne Chant Funéraire til 2. satsen. Sonaten voksede således ud fra midten, kan man sige, og Fauré indrammer midtersatsen med 2 livlige satser der har referencer til hinanden.

Schuberts Impromptus hører til hans i alt 17 lyriske klaverstykker. Disse ”småværker” er spændende, idet de i sig koncentrerer noget væsentligt af Schuberts egenart. Schuberts ”Impromptus” er gennemarbejdede selvom titlen antyder at musikken er mere eller mindre improviseret.

Cesar Francks sonate blev uropført i en version for violin nytårsaften i 1886. EugèneYsaÿe spillede violinstemmen og man startede kl.15 på Bruxelles Kunstmusetum. Eftersom det ikke var tilladt at tænde lys af hensyn til malerierne, endte det med at Ysaÿe måtte spille udenad i det tiltagende mørke. Man hører nu lige så ofte sonaten med cello som med violin.